| Startside | Info | Kajakklub | Skiture | Links |
|---|
| ||
MORTEN STEEN HJEMMESIDE | ||
KAJAKTUR AUGUST 2005 |
|
|||||||
|
Fredag 29
|
Kajaktur august 2005 øst og nordpå fra Tasiilaq Fredag 29. Jeg sluttede på arbejde kl 16.
det var regnvejr og storm og afgangen blev udsat til lørdag. Lørdag 30. Også regnvejr fra morgenstunden,
det viste sig at der netop kan ligge en kajak på tværs i huset ( fra
hoveddøren gennem gangen til radiatoren på den anden side af køkkenet).
Derfor kunne jeg pakke kajak i tørvejr. Kl. 11 var vi samlet - Susanne,
Lars og jeg og sejlede straks efter. Da vi kl 12 var nået til næsset ved
den lille vig, opdagede Susanne at hun havde glemt sine gummistøvler ved
kajakhuset, hun sejlede tilbage efter dem. Lars og jeg sejlede langsomt
tilbage til Ittimini (festpladsen) og ventede der, kl ca 14 kunne vi sejle
ud ad fjorden, der var små og store dønninger men intet problem. De store
havde 75 m imellem toppene og ca 75 cm bølgehøjde. Vi passerede
Hvalfangerpladsen og ved den næste pynt Tasiilaartik Kitteq slog vi lejr. Der var en stor husruin med mål der passede
med beskrivelsen af Gustav Holms hus på Konebådsekspeditionen1884 og der
var en stor varde som passede til et billede af Gustav Holm med nogle
eskimoer. Lige ved varden var der 4 jernbeslag (fra et sømærke?) Søndag 31. Jeg stod op kl 7 de andre kl 8.
Afgang kl 10 til øen Qittalivaajik 3 km derfra. Vi gik iland og så på nogle
husruiner og en varde. Nogle i Tasiilaq har sagt at dette var Gustav Holms
vinterkvarter, men målene passer ikke og varden er for lille. (senere har
vi set en beskrivelse bag på 250.000 kortet hvor det tydeligt er angivet at
det var pynten fra lørdag som var vinterkvarter). Derfra sejlede vi videre for at se efter
rester af sømærke på den næste pynt Nuugaartik hvor jeg kiggede forgæves
efter rester efter sømærke. Vi spiste frokost der inden vi fortsatte kl 14.
Vi krydsede Angmagsalik fjorden på 1,5 timer
trods kraftig modvind på den sidste tredjedel. Vejret var i øvrigt pænt. Vi
sejlede videre ind forbi gletscheren Apusiaajik og slog lejr på syd kysten
af denne fjord. Susanne og Lars havde hvert sit enmandstelt et typisk
kajaktelt Hilleberg Akto, det vejer 1,25 kg har 1 bue og står med 4-6 pløkke alternativt sten - Et godt
fjeldtelt. Jeg har et 3 mands telt med 2 buer på kryds
hvor man først sætter inderteltet op og derefter oversejlet, det kræver 11
pløkke og tager længere tid at sætte op og tage ned. Til gengæld har jeg
god plads i det. Det var regnvejr og blev kraftig vind i løbet af natten og
jeg måtte ud i løbet af natten og lægge sten på bardunerne. Mandag 1. vågnede kl 7 til regnog med en
sovepose som var våd ved fødderne på grund af kondens fordi mine fødder
havde trykket indertelt imod oversejl. Vi sejlede ca 24 km i skiftende
gråvejr og let regn med moderat is først forbi Kulusuk, derefter imod nord
indenskærs. Vi gik først iland ved
en nedlagt boplads itterajik (husruiner) men der var der ingen teltpladser,
længere henne af samme ø fandt vi en fin lejrplads fremme ca kl 18.30. Tirsdag 2 op kl 7 afgang kl 10 vi sejlede
indenskærs indtil frokost (kl ca 14) dernæst krydsede vi over åbent vand
imod Erik den Rødes ø. Der var skiftevis kun lidt is og mellem is hvor man
skal sno sig for at finde vej imellem flager og isbjerge. Slog lejr på en ø
halvvejs Nakarpik her var der en lille sø med ferskvand med afvanding væk
fra vores drikkevand hvor vi kunne blive vasket og vaske tøj. Om aftenen var vi ude at gå en længere tur
og det tøj der var vasket blev næsten tørt - også min sovepose. Onsdag 3. Op kl 7.45 til overskyet vejr. Vi
sejlede over til Erik den Rødes Ø og forsøgte at sejle imellem denne og
Leifs Ø. Efter et par km med rimelig is langs kysten kom vi til en pynt
hvor isen lukkede og vi var nødt til at trække kajakkerne op på en isflage,
Efter nogen tid med is der bevægede sig kom vores flage ud i strømmen og vi
drev tilbage imod vest samtidig med at vi kom længere op imod Leifs Ø. Da
vi var ude af sundet løste isen op og vi satte kajakkerne i vandet. Vi
fortsatte nu op langs Leifs Ø fandt et sted at spise frokost, da solen også
kom frem blev vasketøjet lagt til tørre på klipperne. Kl ca 17.30 slog vi
lejr på Leifs Ø overfor Sermiligaaq.
Torsdag 4. Op kl 7.45 kl 10 sejlede vi over
til Sermiligaaq hvor vi handlede og gik en tur i byen. Jeg fik min sovepose tørret i servicehuset
imedens. Efter Sermiligaaq sejlede vi kl 13.30 imod øst og sydøst i rimelig
is indtil vi i Sundet Nordre Ikerasaq var nødt til at gå op på en ø, for at
få overblik over hvilken vej, vi skulle passere sundet. Efter at vi havde
været over nogle isflager, nåede vi den anden side og fortsatte ind til
gletscheren Iliartalik, hvor vi slog lejr ved en formidabel sandstrand. Fredag 5. Næste dag sejlede vi i let is
bortset fra nogle korte stykker hvor isen var så tæt at vi måtte trække
kajakkerne op på isflagerne og fortsætte deroppe fra flage til flage,
indtil der var tilstrækkelig åbent vand. Dejligt solskin. Vi nåede til
grusøen, hvor der lå en fangerhytte overfor et par flotte gletchere. Hytten
var i dårlig stand uden tagpap på tag og vægge, men der lå elementer til en
ny hytte. Vaskedag igen. Der var 2 elementer til tag, 2 til gulv, 4
gavlelementer og 4 facadeelementer. Desuden var der nogle stykker tømmer.
Der manglede beslag, søm og sikring af den nye hytte imod at blæse
væk. Lørdag 6. Vi startede fra grusøen kl 10 og
fortsatte indtil kl 20, indtil kl 20, hvor vi slog lejr på storeøen.
Undervejs havde vi både let is, is som man skulle snirkle sig igennem og
tæt is og hvor vi måtte op på flagerne. Vi spiste frokost på Depotøen - 34
km i dag. De andre dage havde vi sejlet ca 20 km. Søndag 7.
Vi vågnede sent på grund af at aftenens program var blevet skubbet.
Vi sejlede kl 11.30. Det havde regnet og blæst om natten og jeg havde været
ude kl 5.30 og lægge større sten på vindsidens barduner. Det var tørvejr da vi startede og vi
kunne uden problemer sejle langs kysten, længere ude var der tæt is. Vi var
inde på en boplads hvor der var en del ruiner og mange teltringe. Det viste
at stedet havde været beboet med både tørvehuse og telte. I dag er der en
gammel hytte i brugelig stand og en ”ny” hytte af den type som vi så
elementer til på Grusø. Vi sejlede ud til det yderste næs på Eskimoø, hvor
vi gik i land for at se på issituationen. Da der var tæt is over
Kangertigtivatsiaq (fjorden) blev vi enige om at vende om, vi var også ved
at nå halv tid og skulle regne med modgang på turen tilbage.
Da vi nu var iland spiste vi frokost, inden vi forsøgte at sejle imellem
Eskimoø og Storeø – uden held. Derfor sejlede vi tilbage i landvandet der
var nu mindre vand langs kysten vi måtte hugge is, skubbe skodser og vi
måtte flere gange op over isen. Vi sejlede tilbage til hytterne. Susanne og
jeg sov i den gamle hytte, der var mindre affald udenfor døren og selve
hytten var også renere. De englændere, som har doneret Kajakklubbens
kajakker, var heroppe sidste år og har skrevet på væggen både her og på
Grusø. Lars
foretrækker at sove i sit telt, han er længe oppe og er vågen flere gange
om natten. Så var der mere plads til Susanne og jeg. Badesø med ferskvand.
Om aftenen var vi ude at gå en tur og fandt et anlæg hvor håndstore sten
var lagt an som huse og stier 40 m langt og det bar præg af at have været
brugt for nyligt (10-20 år). Da vi kom hjem talte Susanne med en på
plejehjemmet, som fortalte at bopladsen på Storeø havde haft mange
fastboende børn og at der kom mange familier om sommeren. Anlægget havde
været deres legeplads, hvor de havde haft hver deres hus – der var også
”gravplads”.
Mandag 8.vi startede kl 10 Efter at have
fyldt vores vanddunke lidt henne ad kysten sejlede vi først ca 6 km i
spredt is. Bagefter fandt vi lidt vand langs kysten, men hver gang der var
et næs måtte vi op over flagerne denne gang ret ofte og vi
sejlede-trak 13 km på 11 timer.
Derfor nåede vi først sent til den vig som gor fra syd ind i Storeø her
fandt vi en lejrplads uden vand, men da vi havde 10 l vand med os kunne vi
klare os. Tirsdag 9. Lars startede om morgenen med en
tur indefter i fjorden og fandt et vandløb hvor han fyldte alle vores
vanddunke. Derefter kunne vi starte sydover kl 10.30. Vi skulle ned imod
Depot ø i depotfjorden. Efter 8 timer og 8 km nåede vi over til fastlandet.
Vi havde hele dagen vekslet imellem korte kajaketaper og træk oppe på
flagerne, nogle gange en lille flage og nogle gange en hel række (flere hundrede
m) Frokost ude på isen. Vi fandt en lejrplads ovenfor en strand med
rullesten i bunden af bugten nord
for Depotsund. Susanne og Lars besteg et bjerg hvorfra de
kunne se både imod nord til fjorden vi kom fra og sydvest på ind i
Depotfjord. Onsdag 10. afgang 10.30. Vi sejlede uden om Depotø. Der var fine
isforhold i dag, vi spiste frokost på spidsen af halvøen imellem Depotfjord
og Bjørnefjord. Kl 17 slog vi lejr på sydsiden af bjørnefjord. Solskin og
pæne isforhold hele dagen. Torsdag 11. Afgang kl 9.45 Jeg har været
oppe siden kl 5.30. jeg startede dagen med et frisk bad, først sæbes ind
med ferskvand i sprayskirtet (Over mandehullet), dernæst afskylning i
fjordens vand. Jeg havde pakket mit telt inden de andre begyndte at pakke. For at være sikre på at vi kunne handle
inden weekenden i Sermiligaaq, blev vi enige om at sejle det meste af vejen
i dag selv om det blev en lang dagsetape, naturligvis alt afhængigt af
issituationen. Heldigvis havde vi spredt is hele dagen, hen
på aften da vi havde rundet pynten ved Jernø sund blev det tåge så vi
sejlede efter kompas da vi skulle krydse nogle fjorde. Vi nåede Sermiligaaq
kl 22 efter ca 40 km. Vi fandt plads til vores telte på en klippehylde på
sydkysten af byen uden huse i nærheden. Kajakkerne lagde vi på en hylde 3-4
m over højvandet og 4 m lavere end teltene. Ingen vand ved lejrpladsen. Jeg
gik til køjs kl 24 efter 3 skibskiks og te, men jeg ved at Lars lavede
middagsmad inden han tørnede ind.
Fredag 12. Jeg vågnede kl 9. om formiddagen
var vi inde i bygden, handlede ind, vaskede og fotograferede. Efter frokost
sejlede vi kl 14.45. vi sejlede fra Sermiligaaq nordpå til en
fiskeriindkvartering ca. 10 km. Vi var fremme kl 17. Denne hytte med 2
soverum og køkken er ret ny (fra 2000) og meget velholdt. Susanne og jeg
sover inde i hytten i hvert sit rum og Lars sover ude i telt. I hver
soverum er der 5 køjer, så det er ikke på grund af manglende plads. Lørdag 13. Op kl 8 afgang kl 10.30. Regnvejr
og let is. Vi sejlede op til Knud Rasmussens gletscher og spiste frokost
flere km bag den på kortet viste gletscherfront. Videre imod Karale
gletscher, hvor vi sejlede ca 3,5 km inden for kortets gletscherfront.På
nordsiden var der en gletcher som gik ud i vandet. På kortet er det vist at
der er 2 gletschere som løber fra siderne ind i Karale gletcheren fra syd,
i dag løber vandet fra dem ud i fjorden foran gletcheren. Vi slog lejr på sydsiden af fjorden kl 17
lige vest for den yderste, efter ca. 26 km. Meget flad kyst med sand, jeg
trak min kajak helt op på græsset, hvor den lå lige ved teltet. Søndag 14. vi startede kl 10.10 og roede i
regnvejr ud ad fjorden, hilste på nogle tyske kajakturister som havde slået
lejr et par km fra os, de ville ligge over på grund af regnvejr. Ved
mundingen af fjorden så vi en større gruppe med 8 telte (ingen kajakker).
Så det var nok vandreturister. Vi spiste frokost i en hule ved kysten og
fortsatte rundt om halvøen til Ikkateqbasen, som ligger ved søen overfor
den lille gletscher.kun 19 km så vi ankom kl 15. da vi havde rejst teltene
var vi rundt at se basen inden middag og en tur til da vi havde spist.
Torben og jeg har været på internet og har fundet en del steder hvor der
står om Ikatteq basen (Blue East 2) oprettet i 1941 med op til 800 mand
stationeret der. Den var vigtig som vejrstation under krigen. Mandag 15. vi startede tidligt i fint vejr
og med let is først var vi inde ved den blå fangsthytte, som er blevet
bygget i min tid, derefter sejlede vi ind igennem den smalle fjord om
udmunder ved Kuummiut. I den østlige ende er der kun passabelt ved højvande
(med kajak) og altid en ret stærk strøm (når der er åbent vand). Vi var i
Kuummiut ved 15 tiden, en time før butiks lukketid. Efter at have handlet
og gået en tur rundt i bygden spiste vi frokost ved kajakkerne. Derefter
fortsatte vi nordpå og fandt snart en lejrplads fremme kl 18 efter 25 km. Tirsdag 16. Startede kl 10.15 og sejlede
nordpå i fint vejr efter ca 12 km kom vi til en fangsthytte på højre side
Efter en kort inspektion fortsatte vi over til halvøen imellem de 2 fjorde,
her kunne vi se 3 hytter, Da jeg ville have god tid til at inspicere dem og
området i øvrigt valgte vi at slå lejr der. Susanne og Lars fortsatte efter
frokost ind i den fjord som gik imod nord, medens jeg ”passede mit arbejde”,
deres eftermiddagstur blev på 17 km og de fik en stiv modvind tilbage. Kl
18. Onsdag 17. vi besluttede at lade lejren stå og sejle en dagtur ind imod solporten efter frokost fortsatte Lars endnu et stykke imedens Susanne og jeg krydsede fjorden og fulgte den vestlige kyst tilbage. Dagen startede med overskyet, så lidt småregn og derefter overskyet uden regn igen. Susanne og jeg nåede lejren kl 16.30 og havde sejlet 25,4 km og Lars kom kl ca 18 efter yderligere 9,5 km. Da susanne og jeg var kommet hjem gik jeg en tur til en vig 1,5 km længere imod nord hvor der evt. lå en hytte (det gjorde der ikke). Det var en Lejrskolehytte jeg kiggede efter, den havde fået arealtildeling for et par år siden, men var altså ikke blevet bygget. Tilbage kl 19. På denne halvø var der 2 private hytter og 1
kommunefangsthytte. Hytten på kysten øst for var også en
kommunefangsthytte. Torsdag 18. Stod op til sædvanlig tid og
startede kl 9.45 imod syd. På næsset overfor var der endnu en kommunefangst
hytte. (da vi var ude på turen mente vi at det var sådan, det er blevet
bekræftet siden hen.) Vi forstsatte imod syd langs den østlige bred Spiste
frokost kl ca 13.ved Nanerersarpik. Ved passage af fjorden overfor Kuummiut
havde vi kraftig blæst imod og slog
kl16 lejr ved en lille vig med en ø foran ca 5 km syd for Kuummiut
efter 18,5 km. Det var mest bare
klipper, men vi fandt græs nok til vores telte. Der var flere små vandløb. Fredag 19. På grund af blæsten som kommer
sidst på formiddagen var vi enige om at stå op kl 6 og komme tidligt af
sted. Kl 6.30 kom en fanger forbi og fortalte at der var stormvarsel til kl
14 fra NØ. Jeg troede at det var Eli fra TII skolen i Tasiilaq, men det
viste sig senere at det var en tur arrangør fra Kuummiut (Karl Chr. Bajare)
han og andre fangere fra Kuummiut var på sælfangst imellem isbjergene i den
anden side af fjorden. Vi havde planlagt at sejle til Qernertivartivit på
ydersiden af øerne, men på grund af varslet sejlede vi ind på vestsiden. Vi
havde passeret fjorden imod Tiniteqilaaq kl 12 Vi nåede til Q en nedlagt bygd kl 13 (19,3 km) inden stormen
startede. I bygden har kommunen 2 små huse og det ene benyttes af fangere
som fangsthytte, og
jeg mente at det ville være et godt sted at ride stormen af. De 2 andre
satte telt op ca. 50 m fra huset på et fladt stykke græs. Stormen var en
Nagriaq d.v.s masser af regn. Huset var virkelig pænt så vi var enige om at
det var fint at være i om dagen. Da stormen løjede lidt efter et par timer
viste jeg de andre rundt i bygden, foruden de 2 kommunehuse i en etage, var
der 2 selvbyggerhuse i 2 etager og et hus som Børnehjemmet har købt som
lejrskole. Det ene selvbyggerhus viste sig at være beboet, da vi kom forbi
blev vi bedt indenfor til en kop kaffe. (det var det hus hvor der boede
rigtig mange da jeg var i Q første gang). De mennesker som boede der havde
selv bygget det i begyndelsen af 80-erne og var blevet boende selv om
bygden blev nedlagt i 1998. Konen taler udmærket dansk, manden taler kun
grønlandsk, hans mors forældre boede i bygden til deres død, men han har
ikke selv boet i bygden i sin barndom. De har kun radio når de starter
deres generator, ingen alm. telefon, men på en top lidt fra bygden er der
forbindelse med mobiltlf (Kulusuk). Susanne og Lars var begge deroppe for
at ringe til både Tasiilaq og Danmark. Ved 18 tiden fik vi besøgaf det
grønlandske par. De havde medbragt en tallerken fuld af nystegte
laksefileter, vi bød dem på te og fladbrød. Jeg sov i huset de andre i
deres telte. Der er en utæthed ved skorstenen i det inderste rum. I købet
af natten besluttede vandet sig til at løbe på undersiden af en plade for
at dryppe ligevedsiden af min sovepose, jeg vågnede ved at det plaskede og
flyttede ind i stuen. Lørdag 20. Kl 6 40 hørte jeg vejrmelding i vores
medbragte radio (fm fra Kulusuk). De lovede Storm 20-24 m/sek aftagende til
kuling 16-18 m/s ved 12 tiden søndag. Jeg brugte resten af morgenen til at
gøre rent på køkkenbord og i køkkenvasken, jeg bruger opsamlet regnvand
(det drypper med et par dråber i sek.). I løbet af dagen hentede vi
drikkevand, spillede kort og fortalte anekdoter, samt spiste de alm.
Måltider. Stormen havde larmet meget nede i teltene og Susanne havde ikke
sovet meget, hendes telt stod i en cm vand, men der var tørt inde. Da vi
kom lagde vi kajakkerne op på noget græs, det er normalt over højvande. Men
da det både er springflod (det højeste i år ) og stormvejr kom vandet 20 cm
højere op og vi var derfor nødt til at flytte dem. Hver gang Lars går ud på
trappen for at ryge, har han kunnet se kajakkerne, så de er ofte blevet
kontrolleret. Der er ingen varme i huset (olieovn med ikke olie), mem 3
personer og kogeapparater når vi koger vand og laver mad hæver
temperaturen. Den radio vi har med er en Phillips medgang Lars går ud på trappen
for at ryge, har han kunnet se kajakkerne, så de er ofte blevet
kontrolleret. Der er ingen varme i huset (olieovn med ikke olie), mem 3
personer og kogeapparater når vi koger vand og laver mad hæver
temperaturen. Den radio vi har med er en Phillips med håndsvingsgenerator,
så vi behøver ikke at spare på den, men kan høre radio heribland
vejrmeldinger løbende. Vi havde netop hørt vejrmeldingen kl 17.15 da den
grønlandske kone kom og inviterede os på middag. Vejrmeldingen havde lydt
positivt og vinden var allerede løjet til kuling. De havde lavet 2 store fade med laksefileter og både ris
og kartoffelmos. Efter middag og kaffe/te gik vi hjem til os selv efter et
par timer. De havde et virkelig pænt hjem. Susanne valgte at sove i huset,
fordi der var så meget vand omkring hendes telt. Søndag 21. Hørte vejrmelding kl 6.40 , den
var positiv og vejret udenfor var fint. Susanne havde lovet manden en tur i
hendes kajak og efter en kort tur sejlede vi kl 9.30. Vi var hjemme i Tasiilaq kl 16 efter en dag
med pænt vejr medvind og ikke for høje bølger. Det var dog lidt svært at
komme iland i nærheden af Hvalfangerpladsen da vi skulle spise frokost.
Kort efter var der en af Susannes rorliner der gik løs nede ved hendes
fødder, men det klarede vi ude til søs, Lars og Susanne holdt kajakkerne på
ret køl, medens jeg lå indover Susannes kajak fra min egen og satte rorlinen
i pedalen. Søndag til Fredag 26. Susanne bor hos mig
indtil hun rejser fredag, Tirsdag kom hun hjem og fortalte at hun havde sat
sin kajak med sprayskirt og pagaj til salg for 6000 kr, Jeg sagde til hende
at det skulle hun ikke tænke på, den ville jeg købe. Så den var solgt når
nogen ringede og spurgte. Jeg havde regnet med at købe en halvpart for
4000 kr, men
Susanne skal ud at købe havkajak når hun kommer til Danmark. Contact Morten Steen: Morten@greennet.gl |
Landingsplads lejrplads Gustav Holms halvø Gustav Holms hus ...................... Gravsted Gustav Holms varde FROKOST Hus Ruiner.............................. Lejrplads Havblik Susanne i tæt is..................Lejrplads Frokostrast med udsigt .................Lejr overfor Sermiligaaq Køkkenteltet Udsigt over Sermiligaaq .......................... Susanne Iliartalik ................................................Lejr ved Iliartalik Hytte på grusøen................................. Gæstebog Depotø ................................................frokost Hytte på Storeø ..................................Interiør Hytten fra vandet .................................2 hytter på land Storeø legeplads I tæt is .................................................. Morten recognocerer Op over isen .................................................. Op over isen Stranden med rullesten ........................................... Køkken læ Port ...............................................Let sejlads Nord for grusø .............................................. Kajakker Gletcher ved grusø Sermiligaaq 12aug05 ............................................. Telte Sermiligaaq Fiskeriindkvartering nord for Sermiligaaq ............................ Lars laver mad Knud Rasmussen gletscher .................................. Karale gletscher Lejrplads ..................................... lave skyer og stille regn Frokost i læ for regnen 14aug05 Ikateq base ........................................vejen imod havnen ............................................................ Blå hytte Kuummiut 15aug05 Lejr nord for Kuummiut Solporten Lars og Susanne............................................ Hytte 26 Mittisoq ........................................... Mittisoq lejr Lidt syd for Kuummiut .................................... Lejr syd for Kuummiut Kors på ø nord for Qernertivartivit Huset vi boede i ...................................... Susanne og Lars Dagligstuen ............hos de fastboende ..
Kajakker og huse Qernertivartivit Lars i spredt småis Ved Hvalfangerstationen Næsten hjemme
Rutekort
|
||||||
| Startside | Info | Kajakklub | Skiture | Links |
|---|