|
Lørdag 7. Jeg var ude at sejle med Torben, Birgit
skulle holde kursus på skolen for de andre lærere. Da jeg gik ned af skråningen ned imod
kirken, så jeg at borgmesterens kutter var brandskadet, der var også megen
plads på pontonbroen med de større både. Efter at vi havde brugt tid på at
indstille ror pedalerne startede vi kl. 10.30, Torben havde glemt sin
redningsvest hjemme så han gik i land ved børnehjemmet.
Vi sejlede ud imod fyret. Der var kun lidt
grødis de første par km. Derefter var der helt åbent vand efterhånden som
vi kom derud blev der højere bølger dog kun dønninger og toppet sø
(reflekterede dønninger). Da vi passerede imellem fyret og Monte Cristo var
der meget toppet sø, men Torben udtalte at han ikke havde noget problem med
det, han følte sig sikker i Prijon Yukon kajakken.
Vi sejlede udefter for al gøre det lettere
at sejle og sejlede ca. 100 m fra kysten hen til det sted hvor jeg lå i
lejr med Pia i begyndelsen af august (ca. 2,25 km nord vest for fyret), vi
kom dertil ved lavvande men som tidligere var der helt roligt vand i
kanalen. Vi spiste frokost ved lejrpladsen.
På vejen hjem sejlede vi længere ude og var
helt fri for den toppede sø..
I havnen kl 15.45.
Kl ca 18.30 kom jeg til Torben og Birgit til
middag..
Søndag 8. sejlede jeg med Ilka. Der var
ingen is og vi sejlede til højre udenfor fjorden. Dønningerne var mindre
end lørdag. Det var dog tilstrækkeligt for Ilka. Da vi efter vigen ved
vandsøens udløb kom til den lille dal som ligger lige øst for Sømandsfjeld,
foreslog jeg, at vi gik i land. Kysten er der ret stejl, men med en
trappestruktur. Det er vigtigt når vi sejler heroppe, at vi også kan komme
iland hvor terrænet er lidt vanskeligere. Der var en smal kløft som starter
nede i vandet og går skråt op med ca. 15 grader. Jeg har landet der før. Da
jeg var lå og ventede på den rigtige bølge var der en isskodse, som væltede min kajak. Jeg kom hurtigt
ud af kajakken og vinkede til Ilka, at hun skulle holde sig lidt ude - fri
af kysten. Jeg kom nemt i land med min kajak og da den var sikret, kunne
jeg tage imod Ilkas kajak og trække
den op på en hylde fri af vandet. Da det var stigende vande lagde vi
kajakkerne op på en hylde ca. 4 m
højere oppe. Der spiste vi frokost. Bagefter gik vi op i dalen.
Da vi skulle af sted var vandet steget en
lille meter og den hylde hvor Ilkas kajak var blevet landet var tør
halvdelen af tiden og var under en halv meter vand ved de største
dønninger. Derfor måtte Ilka sætte sig i kajakken med stævnen (og benene)
stejlt opad. De største dønninger nåede næsten op til cockpitter og ved en
sådan dønning skubbede jeg hende kraftigt udefter. Selv bar jeg min kajak
ned på hylden, jeg holdt den fast når vandet var over hylden og smuttede
ombord på et tidspunkt hvor hylden var tør. Ved den næste store bølge
skubbede jeg mig ud i dønningen, da den begyndte at trække sig tilbage.
Fordi jeg har en 6 mm våddragt med ærmer betyder det intet at jeg ”går i
vandet”, jeg tømte støvlerne inden vi skulle gå tur, det var det hele. Når
jeg sejler kajak bliver jeg ofte våd i dragten af sved alligevel.
Da vi kom hen i fjordmundingen blev bølgerne
mindre (som lørdag) vi var hjemme i havnen kl. 15.30
Tirsdag 10. Jeg manglede det program som jeg
bruger til at sætte billeder sammen i går. Nu har jeg ordnet billeder.
Først 5 billeder af Torben i høj sø, han er
ikke synlig på alle billederne (billederne er taget inden for samme minut: 14.31.
Dernæst 2 billeder af det sted, hvor Ilka og
jeg spiste frokost . Læg mærke til kajakkerne på billede 461720
Kontakt
Morten Steen: Morten@greennet.gl
|
